Job Description
Bygningssagkyndig til TÜV SÜD Domutech - Bornholm

I TÜV SÜD brænder vi for teknologi. Innovationer påvirker vores dagligdag på utallige måder, og vi er dedikerede til at være en del af denne udvikling. Vi tester, auditerer, inspicerer og rådgiver. Vi holder aldrig op med at udfordre os selv for at sikre samfundets og menneskers sikkerhed. Vi lever og ånder for teknologi, stræber efter professionel ekspertise, og vi sætter vores præg. Vi tager fremtiden i egne hænder. Vi er TÜV SÜD.

BORNHOLM, BORNHOLM, BORNHOLM – DU ER DEN DEJLIGSTE FERIEØ …men vi har brug for dig hele året!

Vores dygtige team af bygningssagkyndige søger en ny kollega på Bornholm.

Vi oplever fortsat vækst og har brug for en fagligt stærk profil, der ønsker at bringe sin byggetekniske viden i spil i en rolle med fokus på kvalitet, rådgivning og fleksibilitet.

Er du allerede bygningssagkyndig – eller har du erfaringen og ønsker at blive det? Så har du her en unik mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi både ansætter erfarne profiler og selv uddanner de rette kandidater.

OM STILLINGEN

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • Udarbejde tilstandsrapporter
  • Udarbejde energimærker
  • Udføre el-eftersyn
  • Rådgive kunder i forbindelse med gennemgang af ejendomme

Arbejdsområdet er Bornholm, hvor du med udgangspunkt i din bopæl planlægger din egen arbejdsdag og kører ud til kunder i dit område.

Stillingen har ansættelsessted på din hjemmeadresse, hvilket giver dig stor fleksibilitet og frihed i hverdagen.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team af bygningssagkyndige og vil samtidig være tæt koblet til vores backoffice, som understøtter din hverdag.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

HVEM ER DU

Du kan enten være uddannet bygningssagkyndig – eller have ønsket og forudsætningerne for at blive det.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en byggeteknisk uddannelse (fx bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller tilsvarende)
  • Har minimum 5 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse
  • Arbejder struktureret og har øje for kvalitet og detaljer
  • Er velformuleret på dansk i skrift og tale
  • Trives med kundekontakt og rådgivning
  • Kan arbejde selvstændigt og planlægge din egen tid

Hvis du endnu ikke er certificeret bygningssagkyndig, tilbyder vi at uddanne dig – forudsat at du opfylder ovenstående krav. Uddannelsesforløbet er fuldt finansieret af os, og du vil efterfølgende indgå i stillingen på lige vilkår med øvrige bygningssagkyndige.

VI TILBYDER

Hos TÜV SÜD Domutech får du en hverdag med høj faglighed, stærkt sammenhold og en kultur, der bygger på humor, respekt og ordentlighed.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Stabilt arbejde i en virksomhed i vækst
  • Ansættelse med udgangspunkt i din hjemmeadresse
  • Stor fleksibilitet og frihed i hverdagen
  • Mulighed for uddannelse til bygningssagkyndig (hvis du ikke allerede er det)
  • En grundig introduktion og løbende faglig sparring
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Attraktive lønvilkår
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og sociale aktiviteter

Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer og erfaring.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Just på people.dk-bls@tuvsud.com.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag.

HVEM ER VI

TÜV SÜD er Danmarks førende virksomhed inden for besigtigelse af ejendomme.

Vi er et landsdækkende ingeniørfirma med over 200 medarbejdere på kontorer i Aarhus og København.

Vi arbejder blandt andet med energimærkning, tilstandsrapporter, el-eftersyn, elevatorinspektioner, administration, IT, salg og marketing.

Vores kultur er præget af åbenhed, humor og respekt for hinandens faglighed – og vi tror på, at gode resultater skabes, når vi trives og har det sjovt sammen.

TÜV SÜD er en arbejdsplads med lige muligheder, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, religion, etnicitet, seksuel orientering, handicap eller andre forhold beskyttet af lovgivningen.

Er du klar til at blive en del af holdet?
Vi glæder os til at høre fra dig

I TÜV SÜD har vi medarbejdere fra mere end 100 forskellige lande, der samarbejder. Mennesker med forskellige baggrunde, færdigheder og forskellige livsmål. Vores styrke kommer fra disse utallige og varierede perspektiver.

Vi er forpligtet til at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor vi byder mennesker med alle baggrunde velkommen. Vi ønsker, at mangfoldighed og inklusion (D&I) skal være et fundament for vores virksomhed og skabe et miljø, hvor alle vores medarbejdere kan stole på, at de bliver behandlet med respekt, uanset køn, nationalitet, etnisk baggrund, tro, overbevisning, handicap, alder, seksuel orientering eller identitet. Derfor forventes det, at vores medarbejdere til enhver tid opfører sig i overensstemmelse med TÜV SÜD's etiske kodeks og virksomhedens værdier.

Vi er overbeviste om, at indlejring af D&I i kernen af vores arbejde i sig selv vil bidrage til TÜV SÜD's succes. Klik her for at læse mere om mangfoldighed hos TÜV SÜD.

Work Area:  Industrial Plants, Energy & Environmental Technology
Country/Region:  Denmark
Job Location:  Hellerup/Kopenhagen
Working Model​:  Onsite
Employment Type:  Full time / regular
Company:  TÜV SÜD Domutech A/S
Org Unit Code: 
Requisition ID:  6275
Duration in months (if limited contract):